ER du klar, hvis/når krisen rammer?
– det var spørgsmålet på beredskabsmødet den 12. september
67 personer deltog i Landsbylaugene på Broagerland og Broagerland Get Togethers bered-
skabsmøde på Broagerhus.
Konstitueret leder ved Beredskab Sønderborg, Jesper Grau, orienterede om hvordan vi bedst bliver klar, så vi både kan passe på vores husstand og hjælpe hinanden i tilfælde af kriser, strømsvigt eller forsyningssvigt.
Beredskab Sønderborg er med en døgnbemandet vagtcentral altid klar til at stå for koordinering af en eventuel indsats. De kan trække på nødvendige ressourcepersoner til alle tænkelige opgaver fra deres base på Ingolf Nielsensvej.
Det er vigtigt at komme væk fra overbevisningen om at:
Det sker jo aldrig fra os……
Det er altid kun hos naboen
For det kan ramme os alle.
Så derfor spørgsmålet: Er du parat til at håndtere en krise?
Der blev henvist til 4 publikationer om emnet fra Styrelsen for Samfundssikkerhed:
Forberedt på kriser * Cybertruslen mod Danmark * Nationalt risikobillede 2025 * Strategi
for forsyningssikkerked *
Du kan se dem og andre relevante informationer på samsik.dk
Forsvarets efteretningstjeneste har også udgivet en publikation om trusselsbilledet mod
Danmark, Udsyn 2025 https://www.fe-ddis.dk/da/nyheder/2025/trusselsbilledet-mod-
danmark-er-blevet-mere-alvorligt/
Når kriser truer riget, aktiveres NOST (National Operativ Stab) for at sikre en samlet koordineret indsats på tværs af myndigheder. NOST træder sammen, når Danmark påvirkes af hændelser, der kræver tværgående samarbejde – fx ekstremt vejr, langvarige strømafbry-delser, alvorlige ulykker eller angreb på kritisk infrastruktur.
NOST varetager en koordinerende funktion og skal bl.a. sikre, at regeringens krisestyrings-organisation og de respektive sektorer løbende er i besiddelse af relevante, koordinerede og præcise oplysninger om den konkrete indsats.
Sådan varsler myndighederne:
TV * Radio * hjemmesider * sociale medier * Fysiske Varslingssirener * Sirenen
www.vemmingbund.nu

